no-Jordskælv i Tyrkiet

Jordskælv i Tyrkiet

Derfor rammer jordskælv Tyrkiet.
Tyrkiet er centrum for jordskælv, og millionbyen Istanbul kan blive hårdt ramt på et tidspunkt, fortæller dansk forsker.

Tyrkiet ligger i et område, hvor flere tektoniske plader grænser op til hinanden.
I det sydøstlige Tyrkiet skubber den arabiske plade sig nordpå, ind i den eurasiske plade med ca. 2.5 om året.
Dette sammenstød var årsagen til jordskælvet 23/10 2011.
Nær pladegrænser er der ofte store forkastninger, dvs. brudzoner i undergrunden, som kan forskubbe sig, når presset mellem pladerne bliver for stort. Tyrkiets største forkastning er den nordanatolske forkastning, som gennemskærer landet fra øst til vest. Tyrkiets største jordskælvskatastrofe fandt sted i Izmit i 1999, som følge af en pludselig forskydning langs et lille stykke af denne forkastning.
Kæmpeplader støder sammen lige under Tyrkiet.

Jorden er opbygget af store plader, der  kan minde om kæmpeisflager på op til 200 kilometers tykkelse, de bevæger sig i forhold til i hinanden. Lige der, hvor pladerne støder sammen, opstår langt de fleste og største jordskælv.

Tyrkiet ligger lige, hvor ikke bare to, men tre plader - den eurasiske (Europa/Asien), den afrikanske og den arabiske - 

Landet ligger i et meget aktivt område, så det er ikke så underligt, at det bliver hårdere ramt end mange andre lande. I Østtyrkiet ryger den eurasiske plade ind i et rent sammenstød med den arabiske plade, og det er derfor jordskælvene oftest er store i den østlige del af landet.

Tyrkiet ligger både på den eurasiske og afrikanske kontinentalplade og bliver altså derfor ramt af kraftige skælv.

Herunder følger en oversigt over de værste jordskælv i Tyrkiet mellem 1983 til 2011.

23. oktober 2011: Flere end 1000 mennesker frygtes omkommet ved et jordskælv i det østlige Tyrkiet, målt til 7,2 på richterskalaen og med epicenter 35 kilometer nordøst for byen Van.

8. marts 2010: Mindst 51 mennesker mister livet ved jordskælv, målt til 6,0 på richterskalaen, i det østlige Tyrkiet. Omkring 100 mennesker kvæstes og adskillige huse styrter sammen i provinsen Elazig.

1. maj 2003: Rystelser med en styrke på 6,4 koster mindst 176 mennesker, deriblandt over 80 skolebørn, livet i provinsen Bingöl i det østlige Tyrkiet.

3. februar 2002: I den vesttyrkiske provins Afyon dør mindst 44 mennesker ved et jordskælv, målt til 6,2 på richterskalaen.

12. november 1999: Op imod 900 mennesker mister livet ved et jordskælv i den nordvestlige tyrkiske region Düzce. 1500 huse ødelægges af rystelserne, målt til 6,3 på richterskalaen.

17. august 1999: I området omkring industribyen Izmit dør flere end 17.100 mennesker ved et voldsomt jordskælv, målt til 7,4 på richterskalaen. 88.000 huse ødelægges ved skælvet, som følges op af flere end 1000 efterskælv.

13. marts 1992: Mindst 489 dræbte og 200 huse, der er jævnet med jorden. Det er resultatet af et jordskælv med en styrke på 6,8 i den østtyrkiske provins Erzincan.

30. oktober 1983: I Erzurum i det østlige Anatolien raseres 77 landsbyer af et jordskælv, målt til 6,9 på richterskalaen. 1342 indbyggere findes dræbt i ruinerne.

Selvom Tyrkiet ind i mellem bliver ramt af store jordskælv, er det faktisk Grækenland, der oplever flest jordskælv. Det skyldes, at den eurasiske og den afrikanske plade støder sammen tværs gennem Middelhavet og især ved Grækenland. Om millioner af år vil den afrikanske plade faktisk arbejde sig helt ind under den eurasiske, og Middelhavet vil forsvinde.

På et typisk år bliver Jorden ramt af 15 store jordskælv, der måler mellem 7,0 og 7,9 på Richter-skalaen. De fleste rammer yderområder med få mennesker og bliver derfor dårligt bemærket andet end lokalt.

Langt fra al kraft fra et jordskælv bliver udløst, lige præcis hvor de to kontinentalplader hamrer ind i hinanden.
En stor del af energien bliver i stedet udløst i svage områder i jordskorpen, kaldet forkastninger, som kan ligge mange kilometer væk fra stedet, hvor pladerne støder sammen.

På tværs af Tyrkiet, fra vest til øst, løber to forkastninger: den nordanatolske og den sydanatolske. Når den eurasiske plade og den arabiske plade rører på sig, kan det sætte sig dybe spor ind gennem landet i forkastningerne. Det var det, der skete, da Izmit i det nordvestlige Tyrkiet i 1999 blev ramt af en lang række skælv, der ødelagde flere byer og ifølge uofficielle rapporter kan have dræbt mere end 30.000 mennesker.

Istanbul bliver ramt af et stort jordskælv
I fremtiden kan det endda blive endnu værre for Tyrkiet. Storbyen Istanbul med over 13 millioner indbyggere er nemlig bygget oven på landets farligste forkastning.

Den nordanatolske forkastning skærer sig gennem en række større byer, herunder Istanbul. Det er en meget aktiv og kraftig forkastning, og derfor forventer man, at Istanbul på et tidspunkt bliver ramt af et meget stort jordskælv.

Det kan måske blive et tilfælde, hvor man taler om en decideret katastrofe. Men det hører med, at størrelsen på katastrofer ikke kun er bestemt af, hvor mange mennesker der bor i området. Det handler også om, hvor solide bygningerne er, om de er bygget tilstrækkeligt solidt til at kunne klare jordskælv.

Ingen modeller kan forudsige jordskælv - Forskere verden over arbejder på at blive bedre til at regne ud, hvor og hvornår jordskælv vil ramme f.eks. Istanbul, så katastroferne kan blive undgået. De prøver også at spå om, hvor kraftigt et jordskælv bliver, men de er stadig langt fra målet.

Ifølge geolog Lars Nielsen fra Københavns Universitet er det meget kompliceret arbejde, hvor forskerne skal tænke bl.a. ujævne pladegrænser, jordskorpen og længere nede jordkappen ind i et stort regnskab.

En af verdens meget synlige forkastninger er San Andreas-forkastningen. To tektoniske plader gnider sig mod hinanden i Californien i USA og skaber fra tid til anden jordskælv. Meget af energien finder et svagt punkt i jordoverfladen på Carrizo-sletten, hvor den bryder igennem og sætter sig et tydeligt spor gennem landskabet. 

Der skal komplekse modeller til, og jordskælvet i Tyrkiet blev jo heller ikke forudsagt.
Man kan kun sige, at det er logisk, at et jordskælv rammer nogle områder - og ved at kigge på hyppigheder og seneste jordskælv i området kan man godt sige noget om sandsynligheden for, hvor det sker igen. Men man kan stadig ikke sige præcist hvornår og hvordan et jordskælv rammer.

Jordskælv får jorden til at bølge
Forskerne måler f.eks. synlige rester af gamle jordskælv og registrerer bevægelser i jorden med seismografer og GPS. Analyserne bliver brugt til at vurdere risikoen for jordskælv, så myndigheder har en idé om, hvilke krav de skal stille til bygninger i området.

Geologerne vil gerne vide, hvor kraftige jordskælv man kan forvente i et område og hvor tit de vil ramme, og det er vigtigt at finde ud af, om undergrunden dæmper eller forstærker rystelserne. Undergrundens geologiske sammensætning har stor betydning for, hvordan jordskælvsbølgerne bliver oplevet på jordeoverfladen.

Jordskælvsbølger optræder i tre former:

P-bølger - trykbølger, der kommer hurtigst frem

S-bølger - kommer i næste række

Overfladebølger - typisk de kraftigste bølger, som giver flest skader. De spreder sig langs jordoverfladen, som bliver ret kraftigt deformeret af bølgerne.

Hvis man lægger sig fladt ned på maven og kigger i retning af en kraftig, overfladenær energiudløsning som f.eks. en eksplosion, vil man kunne ane og føle jorden rulle i en bevægelse, lidt ligesom man kender fra bølger på havet.

Hvad skal du gøre hvis du oplever et jordskælv ?

Hvis du er indendørs

Bevæg dig væk fra hylder og reoler, og væk fra høje skabe, der kan vælte, og bloker udgangen.

Placer tunge genstande på de nederste hylder.

Fjern tunge genstande fra oven på senge og sofaer.

Find sikre steder i hvert rum i huset

- under solide skriveborde eller borde

- væk fra glasoverflader og reoler

- væk fra ydervægge.

Vær udstyret med batterier, en lommelygte og en førstehjælpskasse

Væk fra altaner

Hvis der ikke er solide møbler omkring dig, så knæl ned i midten af ​​rummet, sænk din højde så meget som muligt og beskyt dit hoved og nakke med hænderne. Bevæg dig væk fra store glasflader (vinduer, glasadskillere), møbler eller genstande, der kan skade dig.

Forsøg ikke at gå ud af huset

Forbliv rolig

Bliv indendørs, indtil jordskælvet stopper.

Hold dig væk fra paniske menneskemængder, der bevæger sig mod udgangene på grund af risikoen for at blive trampet ned.

Hvis du er udendørs

Væk fra bygninger og høje træer

Væk fra el- og telefonkabler.

Dæk dit hoved med en dokumentmappe, bog eller andet.

Hvis du er i et køretøj i bevægelse, kør til en åben plads og stop bilen forsigtigt for ikke at hindre trafikken.

Undgå tunneller, broer eller fodgængeroverkørsler.

EFTER JORDSKÆLVET

Hvis du er inde, Vær forberedt på efterskælv.

Tjek, om du eller nogen omkring dig er kommet til skade.

Flyt ikke alvorligt tilskadekomne personer.

Evakuer bygningen ved hjælp af trappen (brug ikke elevatoren), efter at have slukket for elektricitet, gas og vand.

Find et åbent og sikkert sted

Følg myndighedernes anvisninger 

Kør ikke, medmindre der er en nødsituation, for ikke at blokere for redningsfolkenes arbejde.

Brug kun din fastnetlinje eller mobiltelefon i nødstilfælde for at undgå overbelastning af netværket.

Undgå at gå ind i dit hjem, hvis du bemærker skader, gaslækage eller ødelagte kabler.

MEN, det er vigtigt at informere om, at der kun meget sjældent der er større jordskælv i Alanya - Der var dog et forholdsvis stort et den 5 december 2020 på 5,6 og et igen den 17 januar 2022 på 6,1 målt på richterskalaen - Der skete lidt skader på havnen i Alanya, kajen blev neskadiget,, jeg var der dernede dagen efter, og har lavet disse optagelser der fra.

I TILFÆLDE AF TSUNAMI

Hvis du er tæt på en kyst med lav højde

Ikke alle jordskælv forårsager en tsunami. Men når du mærker et jordskælv, skal du være opmærksom.

Vær opmærksom på, om der er en væsentlig stigning eller fald i vandstanden. Dette fænomen er en fysisk advarsel for en kommende tsunami.

Efter et kraftigt jordskælv forlad kysten og gå mod fastlandsområder i højere højde. En relativt lille tsunami ved dele af kyststrækningen kan forvandles til en ekstremt farlig tsunami på flere kilometers afstand.

Hold dig væk fra kystområder, indtil du er informeret af de kompetente myndigheder om, at faren er forbi. En tsunami er ikke en enkelt bølge, men en række bølger med forskellig ankomsttid til kysten.

Du må ikke nærme dig kysten for at se en tsunami komme. Når du ser tsunamien komme, vil det sandsynligvis være for sent at undgå den.

ALT oven nævnte er gældende i alle Jordskælvsramte lande, uanset hvor i verden det sker.

Du er velkommen i Facebook gruppen "Sunshine i Alanya - INFO" - Her bliver alle nye grupperejser slået op, samt muligheder for oplevelser/udflugter i Alanya, du kan som medlem af gruppen også få et VIP shopping card, hvor der er gode rabatter at hente i udvalgte butikker i Alanya, og alt hvad der gør sig gældende i byen - Klik HER

Du er velkommen til at tjekke min hjemmeside - Klik HER