LÆR AT SKRIVE ET STÆRKT CV

Lær at skrive et stærkt CV
Et stærkt CV er afgørende
for at finde dit drømmejob, - Her er lidt gode råd til at skrive
dit CV.
Sørg for nøjagtige kontaktinformationer
Start dit CV med at fremhæve dit navn, din e-mailadresse, telefonnummer og links til din LinkedIn-profil (hvis du har en) eller personlige hjemmeside. Er du åben for at flytte til et andet land for at arbejde er det vigtigt at gøre opmærksom på dette.
Vær realistisk omkring færdigheder
Det er vigtigt at være ærlig omkring dine kompetencer. Den bedste måde at gøre det på er at nævne nogle konkrete eksempler i dine jobbeskrivelser, der viser, hvordan dine kompetencer udspiller sig i praksis. Dette hjælper arbejdsgiveren med at forstå, hvad du i virkeligheden kan.
Skær de unødvendige ord fra
Et kortfattet og informativt CV er mere effektivt end et, der er fyldt med mange unødvendige ord. Slet dem. Hold dig til en længde på 1-2 sider. Dette sparer arbejdsgiverens tid og hjælper med at få overblik over dine personlige og faglige kompetencer.
Konkretisér din erhvervserfaring
Præsentér din erhvervserfaring i en omvendt-kronologisk rækkefølge, og lav punktopstillinger med dine tidligere arbejdsopgaver og ansvarsområder. Udvid beskrivelsen med specifikke eksempler på projekter, du har arbejdet på, samt de resultater, du opnåede. Brug tal til at illustrere din effektivitet.
Vis din personlighed
Tilføj CV-sektioner om frivilligt arbejde, hobbies, kurser og færdigheder. Dette giver et mere fuldendt billede af, hvem du er, og hvordan du kan bidrage til kulturen på arbejdspladsen. For eksempel kan frivilligt arbejde vise dit engagement og dine værdier, mens fritidsinteresser kan afsløre kreative sider eller teamwork.
Skriv en profiltekst til dit CV
Profiltekster effektiviserer vurderingen af dig, skriv en kortfattet oversigt på 5-6 linjer, der fremhæver dine vigtigste kvalifikationer, erfaringer og de mål, du ønsker at opnå i din næste stilling. Brug profilteksten som den toneangivende introduktion i dit CV, og husk at tilpasse den til hver enkelt jobansøgning for at vise, hvordan dine unikke kompetencer kan imødekomme virksomhedens specifikke behov.
Målret dit CV til det job, du søger
Brug jobopslaget som en guide til at identificere nøgleord og kompetencer, som arbejdsgiveren lægger vægt på, og inkludér disse i dit CV. Dette fremhæver, hvordan din baggrund præcist matcher jobbeskrivelsen. Desuden viser det på en effektiv måde, at du ikke bare sender den samme ansøgning til mange virksomheder.
Brug korrekte overskrifter
Et klart og overskueligt layout med tydelige overskrifter hjælper med at organisere dit CV og gør det letlæseligt for arbejdsgiveren. Kategorisér dine oplysninger under relevante overskrifter såsom "Uddannelse", "Erhvervserfaring" og "Personlige kompetencer". Dette gør det nemt for læseren at finde de informationer, de søger, og giver et indtryk af, at du er struktureret.
Inkludér LinkedIn
Et link til din LinkedIn-profil (hvis du har en) er en vigtig del af dit CV, da det giver din kommende arbejdsgiver mulighed for at se dit faglige netværk og yderligere oplysninger, der måske ikke er inkluderet i dit CV. Sørg for, at din LinkedIn-profil er opdateret og afspejler de informationer, du angiver i dit CV. Man kunne også overveje at tilpasse LinkedIn-profilen, så den matcher det job, du søger, med relevante nøgleord og anbefalinger.
Undgå falsk information
Angiv ikke uafsluttede uddannelser som gennemførte, og undgå at angive arbejdspladser, du aldrig har været ansat i, samt kvalifikationer, du ikke har. Selv uafsluttede uddannelser har værdi og bør nævnes sådan med angivelse af start- og slutdato.

PRO TIP
Inkludér tal i dit CV's resumé og arbejdserfaring. Tal gør din erfaring og præstationer håndgribelige og lette at forstå for arbejdsgivere. For eksempel, ved at angive, at du øgede afdelingens salg med 20 %, eller at du ledede et team på 10 personer, tilføjer du kvantitative beviser,. Dette gør dit CV mere troværdig og overbevisende.
Forklar huller i dit CV
Det er vigtigt at adressere eventuelle perioder uden beskæftigelse på en konstruktiv måde. Hvis du har haft pauser i din karriere, inkludér da en kort forklaring, der viser, hvordan du har brugt tiden, f.eks. på efteruddannelse, frivilligt arbejde, rejser, tid med familien eller personlig udvikling. Dette viser, at du er aktiv og engageret i din udvikling, selv når du ikke er i arbejde.
Husk din ansøgning
En ansøgning giver dig mulighed for at uddybe, hvordan dine seneste erfaringer og kvalifikationer matcher jobbet. Det er en chance for at fortælle din historie og vise, hvorfor du er den rette kandidat.
Få dit CV korrekturlæst
Stave- eller grammatikfejl kan give et negativt indtryk og sætte spørgsmålstegn ved din opmærksomhed på detaljer. Bed en ven, et familiemedlem eller en professionel om at gennemgå dit CV for fejl, før du sender det afsted. Et ekstra sæt øjne kan også tilføje perspektiver på, hvordan du kan forbedre formuleringen eller præsentationen af din faglige profil.
Tilpas dit CV til hver enkelt jobansøgning
Det er vigtigt at fremhæve de erfaringer og færdigheder, der er mest relevante for den konkrete stilling, du søger. Har du megen erfaring, så er denne anbefaling lig med, at du skal slette de irrelevante erfaringer og færdigheder for at forkorte dit CV og gøre det mere effektivt. Ved at tilpasse dit CV til hver stillingsannonce gør du det relevant for arbejdsgiverne og øger dine chancer for at blive indkaldt til en jobsamtale.
Overvej et CV-foto
Et foto kan gøre dit CV mere troværdigt og hjælpe arbejdsgivere med at huske dig. Vælg et portrætbillede med en neutral baggrund.
Brug stærke, handlingsorienterede verber
Når du beskriver dine tidligere job og opnåede resultater, start hver punktopstilling med et slagkraftigt verbum. Dette hjælper med at skabe et dynamisk og overbevisende billede af relevante kompetencer og resultater. Ord som "udviklede", "implementerede", "forbedrede", "drev" og "ledede" udstråler aktivitet og initiativ og kan gøre dit CV mere iøjnefaldende.
Fremhæv dine IT-kompetencer
Sørg for klart at angive dine IT-færdigheder, herunder kendskab til software, programmeringssprog, databaser, netværk eller anden teknologisk ekspertise, du måtte have. Vær specifik omkring dit niveau af ekspertise for hver færdighed, for eksempel ved at angive, om du er begynder, øvet eller ekspert. Dette giver arbejdsgivere et klart billede af, hvordan du kan bidrage til teknologiske aspekter af jobbet.
Opsummering
Det vigtigste, når du skriver dit CV, er at målrette det specifikt til stillingen. Dette indebærer en omhyggelig gennemgang af jobopslaget for at matche dine erfaringer og færdigheder med arbejdsgiverens behov.
Sørg for at strukturere dit CV, og hold det inden for en længde på mellem 1 og 2 sider. Dette sikrer, at CV'et både er overskueligt og tætpakket med information.
Held og lykke med din jobsøgning!