no

SENIOR REJSE - 2024

SENIOR REJSE - 2024

Fra den 9 til 16 juni - 2024 - På Hotel Cleopatra Golden Beach - Alanya

Velkommen til "Sunshine Senior" rejser til Alanya/Tyrkiet
På vores senior rejser er der som sådan ingen alders begrænsning, alle kan deltage, og nogen rejser også sammen med en datter/søn, en ven eller veninde, eller måske en helt anden person - Alle er velkomne, når blot man har lyst til at rejse sammen med andre.

Har du lyst til at rejse, men ikke rejse alene, så har du mulighed for at tage med os på denne hyggelige grupperejse for seniorer - Om du er alene, single, eller par er helt underordnet, alle er velkomne.
De fleste mennesker synes det er bedst at vide at der altid er nogen i nærheden, som man enten rejser sammen med eller kender, det er helt naturligt for os, jeg har 24 års erfaring med grupperejser, så jeg ved at de fleste bl.a gerne vil have selskab til måltiderne, og er man ikke sikker på at have det, kan det ofte holde nogen helt væk fra at rejse, dette er blot EN af de ting en gruppe rejse kan, her er man aldrig alene, med mindre man selv ønsker det - Jeg (Marie) bor permanent i Alanya, og jeg bor naturligvis på Hotellet sammen med jer hele ugen - Ingen kommer hverken til at føle sig ensomme, eller alene.
Jeg er behjælpelig og sammen med jer hele ugen.
Tag evt. håndarbejdet med, et spil kort, eller andre spil. Der bliver også tid til andre oplevelser, strand ture, gå ture osv.
Mød nye, som gamle venner, måske endda nye venner for livet - Kom og oplev en lille del af smukke Alanya.

Hvad indeholder rejsen ud over, selve rejsen med fly, indkvartering og all inclusive - Turen til de 3 autentiske landsbyer og Green Canyon Cruise er mod ekstra betaling, med Dansk ledsager.

De fleste turister vil gerne ud at opleve det lokale samfund i Alanya, derfor skal vi en tur op i Taurus bjergene lige bag Alanya - Vi skal bl.a besøge 3 små landbyer, og opleve landsby livet når den er bedst.

Herunder kan du læse om noget af det vi skal opleve på dagen, samt se billeder.

Blot 25 km fra Alanya, ligger den lille hyggelige landsby Mahmutseydi - Ca. 25 km fra Alanya.Da det er en af ​​de største bjerglandsbyer i amtet, er det også det mest populære sted for de lokale.

Plateauet kan være overfyldt om sommeren, der er temmelig mange lokale besøgende om sommeren - Det er virkelig en lille naturperle, som man bør se når man besøger Alanya. 

Områdets historie stammer fra Seljuk-dynastiet.
Alanyas ældste moské ligger i Mahmutseydi, Den er bygget i 1252, den er meget smuk og virkelig velbevaret, det er muligt at komme ind at se Moskeen, kvinderne skal dog dækkes lidt til (tag evt. et tørklæde med), og man stiller skoene udenfor ved indgangen. (Her er en god anledning til at tage gode og sjove billeder, med tørklæder)
På første sal er kvindeafdelingen, alt er meget flot dekoreret, med mørkt og helt blankt træ, røde tæpper, og med masser af udskæringer i det flotte træarbejde.
I Mahmutseydi er der 1029 indbyggere.

Vi går en lille tur rundt i Landsbyen, der bor en mand deroppe, ved navn Ali Baba, hvis han er der på vores dag, besøger vi ham, og får en lille lokal snak med ham, vi kan også komme ind at se hans meget primitive hus.
Ali Babas lille sted er rigtig hyggelig, han serverer altid en eller anden spændende grøn te, når han får besøg, Te som han selv dyrker i hans fine have.
Man kan købe en lille souvenier ting hos ham. til minde om ham og Mahmutseydi.
Der er en lille kiosk på byens torv, hvor landsbyens mænd sidder og sludrer, og spiller Tavla, der tager vi en lille pause, der kan også købes en is, eller andre ting i kiosken.

Billeder fra Mahmutseydi

Gedevet Highland ligger 25 km fra Alanya. Det er inden for grænserne af Dere Village.

Højlandet over havets overflade er 1.050 meter, vejen der til er fuld af bondehuse og landbrug.

Ifølge det kendte rygte landede Gedik Ahmet Pasha, som fik til opgave at tage Alaiye (Alanya) fra Karamanoğulları under Fatih Sultan Mehmets regeringstid, i byen via Konya via Taşatan og Gedevet. Navnet Gedik begyndte med tiden at blive udtalt som Gedevet.

Gedevet Highland tiltrækker stor opmærksomhed fra befolkningen i Alanya, fordi der er lidt køligere der om sommeren. Højlandet har også været brugt som picnic- og rekreativt område siden 2006.

Gedevet Højland er dækket af rig vegetation. Fyrreskovene omkring højlandet, århundredegamle platantræer, frisk luft og frodig natur øger regionens privilegier. Afhængig af de klimatiske forhold er det muligt at se sne på højlandet om vinteren.
Det er et landbrugsområde, der produceres tidlige grøntsager, æbler, pærer, hasselnødder, tranebær, kastanjer, kirsebær, vindruer og figner dyrkes.

Du kan føle det, som om du er i Sortehavets højland med den unikke naturudsigt på højlandsvejen og den facinerende atmosfære i de tætte fyrreskove, der omgiver regionen.
På torvet i Gedevet, er der et kæmpe stort Platantræ, hvor der en gang for ikke så mange år siden var en barberer, han havde sin salon inde i træstammen af dette kæmpe store træ, desværre er han der ikke mere, men nu bruges træet til at sælge frugt og grønt fra, samt årstidens nødder osv, så her kan man forsyne sig med alt godt fra landbruget, til meget små penge.
På torvet ligger der også en meget smuk Moske, som vi skal ind at se, de der ikke har lyst til det, kan sidde og hygge sig på torvet, og nyde den friske luft, med en snert af fyrnåle duft.

Lidt billeder fra Gedevet

Og så skal vi besøge Park Orman - Hvor vi spiser Brunch
Park Orman, som blev etableret på Alanya Gedevet plateauet i 2007, byder alle velkommen i en helt unik og fantastisk natur.
Du kan spadsere en hyggelig og fredelig tur i skoven.

Køreturen til Park Orman, er en vidunderlige rejse gennem fyrreskovene.
Vi står altid klar til at byde dig velkommen med vores professionelle personale i et ordentligt miljø.
Park Orman byder ganske enkelt på den smukkeste og mest unikke natur, alt er grønt og i mødekommende.
Tag et par vandresko på, da vi går en lille tur i parken/skoven.
Og maden er formidabel, og der er ALT for meget af den :)

Lidt billeder fra Park Orman

  • Rejsen inkluderer:
  • Transport til Hotellet fra lufthavnen t/r
  • Fly til Antalya t/r (flyvetid ca. 3 timer og 40 minutter)
  • Lufthavnsskatter og - afgifter
  • Indchecket bagage (20 kilo + Håndbagage (8 kilo)
  • Balkon på alle værelser er inkluderet
    Indkvartering på Cleopatra Golden Beach Hotel
    All. inclusive, mad & drikke, også alkoholiske drikke

    Rejsen inkluderer ikke:
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Importerede drikkevarer
  • Mad på flyet
Turen til de 3 autentiske landsbyer og Green Canyon Cruise er mod ekstra betaling, med Dansk ledsager.
Jeg kender endnu ikke prisen for denne tur til de 3 autentiske landsbyer-

Der bliver også arrangeret en skøn tur til et af de absolut smukkeste steder i Alanya området, Green Canyon - 

klik på linket herunder og læs om turen.
Klik HER
Turen til de 3 autentiske landsbyer og Green Canyon Cruise er mod ekstra betaling,  med Dansk ledsager.

Ud over turen til de 3 autentiske landbyer, og Green Canyon Cruise, tager vi på en fælles shoppetur i den Gamle Bazar i Centrum, vi skal besøge den lokale glaspuster, Damlatas parken, og Alanyas smukke havn, samt en lille forfriskning på et af de hyggelige små lokale steder - Nogen har måske lyst til at tage svævebanen op på Alanyas smukke borg, eller måske besøge den lille drypstenshule.
Tyrkiet er meget kendt for Hamam/Tyrkisk bad, hvilket absolut kan anbefales.
Vi arrangerer også en aften hvor vi i samlet flok tager ud i byen og spiser en god middag, med efterfølgende dans (Jeg tager dansemusik med, som vi kender det fra Danmark)

Der bliver også tid på egen hånd, og alle aktiviteter og ture er naturligvis frivillige, det skal blot betragtes som tilbud.

Der bliver lavet et uge program inden afrejsen !

Kan jeg deltage med rollator ?

En rollator i sig selv, er ikke et problem - rollatoren skal afhjælpe dig. Om det er balancen eller at benene - gør ikke den store forskel - For at deltage skal du være 100% selvhjulpen, dvs. du skal kunne håndtere både din kuffert og en evt.  rollator samtidig, medmindre du rejser sammen med en som hjælper dig. På udflugterne kan der være trapper, brosten m.m  som kan gøre det  lidt vanskeligere at komme frem med en rollator. 

Lidt om Hotel Cleopatra Golden Beach
Cleopatra Golden Beach er et fint og hyggeligt mellemklasse hotel, kun 20 fra Kleopatra Stranden, og en kort spadseretur fra Alanya centrum. Hotellet er et fint valg for alle, der gerne vil bo tæt på både strand og by, og ikke stiller store krav til mange faciliteter på hotellet.

Hotellet består af 4 bygninger, og hele hotellet er nyrenoveret. Til hotellet hører også en lille pool, og en lille solterrasse med få solsenge.
Langt de fleste foretrækker dog at tilbringe dagen på stranden, hvor hotellet har sit eget område (strand nr. 13). Her kan man benytte solsenge og parasoller mod betaling. Vær opmærksom på, at All Inclusive ikke er gældende på stranden.

I hotellets spa-center kan du slappe af og forkæle dig selv med både tyrkisk bad, sauna og massage (alle behandlinger er mod betaling).

Trådløst internet er tilgængeligt på hotellets fællesområder. Vær dog opmærksom på, at forbindelsen kan være både langsom og ustabil, og at det ikke er muligt at streame film etc.

Værelserne
Standardværelse

Pænt velindrettede værelser til 2 personer, med mulighed for en opredning. Alle værelser indeholder en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge, TV, telefon, aircondition, minibar (indeholder vand ved ankomst), sikkerhedsboks (mod betaling) og balkon. Badeværelse med brusekabine/badekar, toilet og hårtørrer.

Mad & Drikke
Enkel All Inclusive
Morgenmad 07:30 - 10:00
Frokost 12:30 - 14:00
Middag 18:00-20:00
Kaffe, te og kage 17:00 - 18:00
Lobby Bar 10:00 - 22:00
Pool Bar 10:00 - 22:00

Importeret alkohol, drikkevarer serveret i flaske, friskpresset frugtjuice, is, behandlinger i Spa centret og frisør er ikke inkl. i All Inclusive konceptet. . ALT andet er betalt hjemmefra og inkluderet in prisen.

Ingen udskænkning af alkohol for personer under 18 år.

Leje af sikkerhedsboks: Ca. 3 Euro pr. dag, som betales direkte til hotellet.

Gratis internet i lobbyen - Bar - Restaurant

Kleopatrastranden KUN 20 meter - Alanya centrum 1,5 km.

Vær opmærksom på, at priserne er vejledende, og kan ændres uden at Mixx Travel informeres.

Adresse: Saray Mahallesi, kızlarpınarı mah. NO, Atatürk Blv. No:178, 07400 
Billeder fra Cleopatra Golden Beach Hotel

Der er mulighed for at rejse fra både Billund, Kastrup og Aalborg - Der er også mulighed for at forlænge din rejse til 2 uger, bare send mig en besked via formularen i bunden af siden, så undersøger jeg straks, hvad din ekstra pris bliver.

Rejsen gennemføres ved mindst 10 deltagere.

Tilmelding hurtigst muligt
PRISER

1 uge med all. inclusive, i delt dobbeltværelse - 6.295.00
Tillæg for single værelse pr. uge - 1100.00

OBS - Vi har kun begrænset single rooms !

Flytider: (Alle flytider er omtrentlige)
Afrejse fra Aalborg 9/6 - Udrejse 20.15 - Ank. Antalya 01.15 - 10/5 - Sun Express
Hjemrejse fra Antalya 16/5 - Hjemrejse 16.10 - Ank. Aalborg 19.20 - Sun Express

Afrejse fra Kastrup 9/6 - Udrejse 19,40 - Ank. Antalya 00.20 - 10/5 - Pegasus
Hjemrejse fra Antalya 16/5 - Hjemrejse 15.55 - Ank. Kastrup 18.50 - Pegasus

Afrejse fra Billund 9/6 - Udrejse 19.35 - Ank. Antalya 00.20 - 10/5 - Pegasus
Hjemrejse fra Antalya 16/5 - Hjemrejse 15.45 - Ank. Billund 18.45 - Pegasus

I ovenstående priser er inkluderet - Flybillet, Indkvartering, All. Inclusive, Transfer til og fra Lufthavnen, Konkursdækning(rejsegarantifonden) - Samt balkon på ALLE værelser, med mindre andet er beskrevet.

BETALING
Depositum er lydende på Kr. 1500,00 , som skal betales til Mixx Travel ved reservation (jeg sender en ordrebekræftelse), restbeløbet betales ca. 50 dage inden afrejsen - Alle indbetalinger sker direkte til Mixx Travel
ALT er betalt hjemme fra - Med mindre andet er beskrevet.

Tilmelding er bindende.
Mixx Travel er vores tekniske rejsearrangør - Husk at tegne en rejseforsikring der dækker Tyrkiet/verden.

TILMELDING:
Du kan sende din tilmelding via formularen nederst på siden

1 Dit navn som det står i dit pas
2 Din fødselsdato og år (ikke personnummer)
3 Afrejse lufthavn
4 Ønsker du eneværelse eller dobbeltværelse
5 Hvis ønsket er dobbeltværelse, navnet på dit rejsekammerat
6 Din E.mail adresse

Når jeg har modtaget din reservation, bestilles din rejse, efter en lille uges tid sender jeg en ordrebekræftelse, hvor der skal betales depositum kr. 1500.- - Restbeløbet betales ca. 50 dage inden afrejsen.


Hvorfor vælge os "Sunshine i Alanya - Info" ?

Meld dig ind i "Sunshine i Alanya - Info" og få del i de mange medlemsfordele - Klik HER

FORDI vi har 23 års erfaring i grupperejser, udflugter, arrangementer i Alanya, vi kender nok hver en lille krog i Alanya og omegn, og vores store lokale erfaring vil vi gerne dele med jer.

Hos os får du altid personlig og professionel betjening, det vil bl.a sige at du ikke bare booker via et link og får et autosvar tilbage, nej, du får et personligt svar, så du også har mulighed for at stille spørgsmål.

Vi har et lille kontor i Alanya centrum, hvor du altid er velkommen til en lille snak, eller hvis du gerne vil have arrangeret en gruppe tur/ferie/udflugt m.m. så fikser vi det mens du besøger os. Der er altid kaffe på kanden.

Send os blot en besked vedr. dit besøg, så aftaler vi en tid.

Vi har gode stabile samarbejdspartnere, uden disse mennesker ville dette ikke lykkes. Vi har ikke en masse mellemled på vores udglugter/ydelser, ingen kommisions aftaler, hvilket gør at de fleste af vores priser er lavere, på nogle ydelser sparer du helt op til 20 %.

Vi glæder os til at høre fra netop dig, uanset hvad det drejer sig om, kan vi hjælpe dig